Hovednavigation

DMC-LX3

Et kamera til dig med de høje krav

  • Leica DC Vario Summicron objektiv med 24 mm F2.0 ultra-vidvinkel
  • Ekstra stor 1/1,63” CCD og 10,1 megapixel giver en enestående høj billedkvalitet
  • Fuldt manuel indstillingskontrol med smidigt multi-joystick
  • 3” stor LCD-skærm med hele 460.000 dot giver god kontrol over optagelserne

Et kamera til dig med de høje krav og store ambitioner

Længe ventet efterfølger til det meget populære LX2. LX3 er et elegant designet kamera, som i kraft af meget avanceret teknik hæver sig langt over den sædvanlige standard for kompaktkameraer. De fleste afgørende komponenter er opgraderet siden lanceringen af den seneste model.

Leica’s eksklusive DC Vario Summicron objektiv med 24 mm F2.0 ultra-vidvinkel åbner nye muligheder for virkelig avanceret fotografering. Den brede vidvinkel sikrer, at det hele kan komme med på billedet, selv om du står tæt på motivet, men den er også særdeles praktisk til større motiver som bygninger og monumenter. Et objektiv med en lysfølsomhed på F2.0 er en stor sjældenhed på et kompaktkamera. I kraft af at det slipper meget lys ind, kan du tage skarpe, støjfri billeder, selv om lysforholdene er dårlige, f.eks. i skumringen eller om natten med blot et levende lys på bordet. Objektivet er sammen med den helt nye CCD-chip grundlaget for en billedkvalitet, som normalt ikke kan opnås med kompaktkameraer.

Du kan justere alle indstillinger manuelt for at få billederne, netop som du vil have dem. LX3 har ligesom sin forgænger et multi-joystick, så du hurtigt og enkelt kan justere de vigtigste indstillinger som fokus, blænde og lukkertid. Joysticket fungerer desuden som en genvej til mange hyppigt benyttede programindstillinger, så du nemt kan justere kameraet, mens du fotograferer. Sammen med et par direkte funktionstaster gør joysticket det let og hurtigt at betjene kameraet uden at gå glip af de vigtige øjeblikke.

Den 3” store LCD-skærm justerer automatisk lysstyrken efter omgivelserne, så du altid ser billedet tydeligt – såvel i mørke som i skarpt sollys. Skærmens 460.000 dot (billedpunkter) giver et godt indtryk af dine fotos, inden du tager dem. Endnu en fordel er optagelse af levende billeder i en opløsning på 1.280 x 720 pixel med 24 fps, som sikrer en fornem billedkvalitet med et biografrealistisk flow i filmsekvenserne.

Sidst, men ikke mindst findes der et sortiment af ekstra tilbehør, som giver dig frihed til at udforske nye muligheder med dit kamera. Fra en ekstra vidvinkelkonverter, der giver en brændvidde svarende til 18 mm, til en højkvalitets ekstern optisk søger. Lumix LX3 er et kompaktkamera, som ikke ligner noget andet på markedet.

Firmware til DMC-LX3