SC-HTB500

Kraftfuld Soundbar med trådløs subwoofer


Kraftfuld Soundbar med trådløs subwoofer til store lydoplevelser

De fleste af dagens flade TV-skærme har ikke nogen særlig god lydgengivelse – ikke overraskende i betragtning af de tynde og kompakte kabinetter. Men selv om vi køber stadig større skærme, bliver lyden desværre ikke bedre – nærmest tværtimod. Det betyder, at lyden slet ikke lever op til den fine billedkvalitet, du har derhjemme. Det er ikke sjovt, når en V8-motor lyder som en knallert!

Så samtidig med at vi gerne vil have en bedre lyd, er kun de færreste parate til at udbygge deres elegante TV-installationer med flere ekstra produkter, kabler og bokse. Det er heller ikke nødvendigt. Med HTB500 får lyden det samme elegante og diskrete design som billedet, mens kraften og effekten er alt andet end diskret. En V8 lyder som en V8! Den trådløse subwoofer sikrer, at du virkelig føler de tunge vibrationer, og du kan placere den ude af syne.

Højttalerpanelet passer perfekt direkte under TV-skærmen og giver straks en mærkbar forbedring af lyden. Frem for alt bliver stemmer meget tydeligere og klarere, og det gør det nemmere at følge med i dialogen, uanset om du ser TV-nyheder eller action-underholdning fra Hollywood. Panelet er virkelig let at installere, og det kan placeres enten i et TV-møbel eller monteres optimalt direkte på væggen.

Vores nye Clear-Mode Dialogue teknologi forbedrer følelsen af, at stemmer og andre lydeffekter kommer fra midten af TV-skærmen. Det præcise samspil mellem lyden og handlingen på skærmen sikrer en tydeligere og mere afslappende lydoplevelse. Trods det slanke og kompakte design er der rigelige kræfter at spille med – hele 240 W er nok til at fylde selv større stuer med god lyd. Der er naturligvis også en lang række indstillinger til individuel tilpasning af lyden, bl.a. Dolby Virtual Speaker til en mere realistisk surround-lyd.

Højttalermembranerne er konstrueret af yderst stive og lette bambus-fibre (Advanced Bamboo Cone højttalere), som bidrager til en ren og klar lyd. Den trådløse subwoofer bygger på den samme Kelton teknologi som de fleste af vores andre Home Cinema systemer.

Installation og tilslutning til TV-skærmen kan ikke være enklere. I kraft af den nye ARC (Audio Return Channel) funktion med digital overførsel via HDMI behøver du ikke noget andet audiokabel til at sende TV-lyden til din Soundbar*. Det er smart og praktisk – især hvis du har TV'et hængende på væggen. Hvis du ikke har et ARC kompatibelt TV, er der også en optisk audioindgang på HTB500.

Via vores VIERA Link teknologi kan du også nemt kontrollere HTB500's lydstyrke og andre indstillinger med fjernbetjeningen til dit Panasonic TV. HTB500 har desuden den seneste generation af HDMI tilslutninger, bl.a. med 3D-gennemsløjfning, så den kan fungere som en del af din hjemmebiograf – også når du får lyst til at investere i vores nye 3D-udstyr. * TV'et skal også være ARC kompatibelt.

Top-Testet

Bedste lydpanel

08/2010

Bedste lydpanel

- Enligt juryn besvarar HTB500 frågan om varför man behöver en Ljudpanel



overview