SC-HTB15

Soundbar med kraftfuld subwoofer


Stilren og fleksibel soundbar med subwoofer for en kraftfuld tv-lyd

Den nye SC-HTB15 er et perfekt supplement til nutidens fladskærms-tv. Frontpanelet i sort har en finish af meget finmasket rustfrit stål, som giver en spændende spejleffekt med højttalerelementet diskret i baggrunden.

Denne soundbar passer perfekt lige under tv-skærmen, men det unikke er, at HTB15 også kan deles på midten i en traditionel højre- og venstrekanal. Modellen kan også monteres på væggen eller i det medfølgende stativ i delt tilstand for nem og fleksibel placering på et bord.

Hvis du supplerer med en soundbar, kan du nemt skabe et lydbillede, som bedre passer til dit store tv, og som giver en helt ny dimension til alt, man vælger at se. Den kraftfulde subwoofer med nedadrettet højttalerelement udnytter gulvarealet som lydspreder og giver en nærmest fysisk oplevelse af de dybe effekter. Den nye HTB15 er både en diskret og effektfuld løsning på den relativt flade tv- og filmlyd.

Clear-Mode Dialogue-teknologien forbedrer i høj grad følelsen af, at stemmer og andre lydeffekter kommer fra midten af skærmbilledet. Den nøjagtige sammenhæng mellem lyden og handlingen på skærmen resulterer i en tydeligere og bedre lytteoplevelse. Trods det smalle og kompakte design er der masser af power – 240 W er nok til at fylde selv store rum med vellyd.

Der findes selvfølgelig også mange forskellige indstillinger til individuel tilpasning af lyden, inklusive Dolby Virtual Speaker for en mere virkelighedstro surround-lyd.

Installation og tilslutning til tv-skærmen er nemt og hurtigt. Takket være ARC-funktionen (Audio Return Channel) behøver du ikke andre lydkabler end HDMI for at sende tv-lyd til din soundbar* – smart og praktisk, især hvis tv’et hænger på væggen. Hvis du ikke har et ARC-kompatibelt tv, er der også en optisk lydindgang.

Via vores VIERA LINK-teknologi kan man også nemt kontrollere lydstyrken og indstillinger via fjernbetjeningen til dit Panasonic-tv. Systemet har også to HDMI-indgange for nem tilslutning af både en Blu-ray-afspiller eller en spilkonsol, og HTB15 kan derfor nemt fungere som en del af et moderne og stilrent hjemmebiosystem. *Tv’et skal også være ARC-kompatibelt.




overview