SC-PT870

Avanceret DVD Home Cinema


Avanceret DVD Home Cinema

SC-PT870 er vores mest avancerede DVD Home Cinema system. Det har alt, hvad du kan ønske dig af en pakkeløsning i højeste klasse – og lidt til. Med video opskalering til 1080p, masser af tilslutningsmuligheder og et imponerende højttalersystem kommer du til at nyde en helt usædvanlig god billed- og lydgengivelse. Systemet er ydermere forberedt til at gøre baghøjttalerne trådløse (ekstra tilbehør).

Desuden er PT870 udrustet med en række smarte og spændende finesser, som gør oplevelsen mere underholdende, f.eks. VIERA Link, iPod Direct Dock og USB indgang. Selvfølgelig spiller systemet også CD'er og har FM-radio med RDS og op til 30 faste stationer.

PT870 åbner også op for nye muligheder for at høre musik, vise billeder eller spille videoklip fra en iPod. Musik- eller videomenuerne i en iPod vises direkte på TV-skærmen, og du kan bruge fjernbetjeningen til dit Home Cinema system eller VIERA TV til at styre gengivelsen. Til visning af video/foto kan du forbinde systemet til din TV-skærm via SCART.

Når du kobler systemet til en VIERA skærm via HDMI, eller du trykker på Smart Setup knappen, vises en skærm-menu med tydelig navigering. Systemet er udrustet med automatisk opsætning, som anvender den medfølgende mikrofon til at optimere højttalerindstillingerne. Instruktionerne på skærmen er nemme at følge, og de sikrer, at du kan få den bedst mulige lyd ud af systemet – uden at være tekniker eller bruge flere timer på at fintrimme justeringerne.

For yderligere at forbedre lydkvaliteten satser vi på at bruge mere bambus-materiale i højttalerne. Bambus-fibre er et stift materiale med perfekte egenskaber til konstruktion af højttalermembraner. Enhederne i front- og centerhøjttalerne bidrager til den yderst klare og tydelige gengivelse af stemmer, som gør dialogen let at følge. Subwooferen er konstrueret ud fra Kelton princippet, hvad der både giver et kompakt format og en kraftfuld, dynamisk bas med høj præcision. Elforbruget i standby er reduceret med 50% og ligger nu helt nede på 0,2 W. Også når systemet er tændt, er forbruget reduceret med 20%, fordi det nu varierer med lydstyrken. Blandt de andre nye smarte energisparefunktioner er Intelligent Auto Standby, som i forbindelse med en VIERA skærm automatisk sætter systemet i standby, når du skifter fra filmgengivelse til almindelig TV-modtagelse (gælder fra 2009 modeller).




overview