Avancerede funktioner og optimal ydelse samt brugervenlighed - Panasonics mindste Lumix G Micro System med indbygget Viewfinder nogensinde
Panasonics nye DMC-G10, som er udstyret med et væld af avancerede digitale funktioner, uforlignelig billedkvalitet og kompakt DSLR-kabinet, er det seneste systemkamera i den prisvindende Lumix G Micro System-serie. DMC-G1, som bliver føjet til familien af innovative produkter, var det første systemkamera med udskifteligt objektiv baseret Micro Four Thirds-systemet, som virkelig har mindsket kamerastørrelsen takket være den spejlløse struktur. Derefter kom DMC-GH1 med 1920x1080 full HD (High Definition)-filmoptagelse og det innovative DMC- GF1 med sit ultra kompakte og tynde design. Det nye DMC-G10 er for nyligt blevet lanceret som søstermodel til det touch-betjente DMC-G2, som begge har en ultra høj billedkvalitet og brugervenlighed.
Det nye G10, som er ultra kompakt og let at bære, er udstyret med en innovativ spejlløs struktur takket være Micro Four Thirds-systemet, som har gjort det muligt at udvikle et kompakt og let kabinet ved at fjerne en række komponenter, som ellers er at finde i konventionelle kameraer med udskifteligt objektiv, herunder spejlboksen og den optiske søgerenhed. Afstands- og lysmålinger, som normalt foretages af spejlboksen, håndteres af sensorer i realtid, og den ultra nøjagtige og hurtige autofokus opnås ved hjælp af kontrast AF.
Panasonics DMC-G10 er ideelt til ejere af kompaktkameraer, som gerne vil øge kvaliteten på deres billeder og føje avancerede – men brugervenlige – funktioner til. Panasonic har gjort det endnu mere brugervenligt ved at fortsætte med at forbedre iA (Intelligent Auto)-funktion – med sine hjælpefunktioner, der har vist sig at være utrolig populære inden for LUMIX kompaktkameraer – og har føjet det til LUMIX G Micro Systems avancerede billedbehandlingsteknologier.
Med AF Tracking låser G10 motiverne og holder dem i fokus, selvom de bevæger sig – hvilket gør det nemmere at fange smukke og tydelige billeder, når der pludselig opstår situation, der er værd at fange. Bare sigt, lås og skyd. Ansigtsgenkendelsesfunktione (*1) husker registrerede ansigter, hvilket giver motiverne passende AF/AE. Ved afspilning kan du vælge kun at vise de billeder, som indeholder et specifikt, registreret ansigt ved hjælp af Category Playback.
Ud over overnævnte avancerede funktioner har iA-funktionen også nogle af de grundlæggende funktioner, som brugerne efterlyser i et godt digitalkamera (*2). Disse omfatter MEGA O.I.S., som medvirker til at reducere håndrystelser samt Intelligent ISO Control, som reducerer uskarpheder ved at justere ISO-følsomheden, hvis motivet bevæger sig, når billedet tages. Med Intelligent Exposure optimeres eksponeringen i alle dele af billedet for at forhindre skygger og overbelysning, så gråtoner og detaljer gengives korrekt. Det er også udstyret med automatisk baggrundsbelysningskompensation, der aktiveres så snart kameraet registrerer baggrundsbelysning af motivet. Med Intelligent Scene Selector registreres de mest almindelige optagesituationer automatisk – herunder portræt, nattebillede, landskab, nattelandskab, nærbillede og solopgang – og skifter til den passende scenetilstand.
Brugeren kan aktivere alle disse nyttige og praktiske hjælpefunktioner blot ved at vælge iA-funktion, og brugeren kan opnå maksimal udnyttelse af denne tilstand til både stillbilleder og videooptagelser.
G10’s Live View Finder svarende til 202.000 dpi, 1,04x (0,52x (*3)) har bevaret den høje synlighed som en optisk søger giver og kan også vise informationer om kameraindstillinger, som brugeren kan se uden at skulle fjerne øjet fra motivet. Den 3 tommer store LCD-skærm med en opløsning på 460.000 dpi med vidvinkel regulerer automatisk lysstyrken alt efter lysforholdene som en intelligent LCD-skærm. Med 60 billeder/sek. bliver Live View muligt takket være Live MOS-sensoren, som tager signalerne direkte fra billedsensoren og sender dem uafbrudt til LCD-skærmen i realtid. Både Live View Finder og LCD-skærmen giver et synsfelt på 100 %. Dette giver under billedkompositionen brugeren mulighed for at kontrollere, at motivet er inden for rammen.
Kontast AF (*4)-systemet, som er integreret i LUMIX DMC-G10, er både præcist og brugervenligt samt ultra hurtigt. Brugerne kan vælge mellem mange forskellige AF-funktioner, herunder AF Tracking, 1-area AF, Face Detection AF/AE og 23-area AF.
Kameraer i LUMIX G Micro System-serien er udstyret med et utrolig effektivt støvreduktionssystem. Hvis støv eller andre fremmedlegemer kommer ind i kameraet, når du skifter objektiv, kan det sætte sig fast på billedsensoren og viser sig som en plet på dine billeder. Støvreduktionssystemet i G10 medvirker til at undgå dette ved at placere et anti-støvfilter med ultralyd foran Live MOS-sensoren. Det vibrerer ca. 50.000 gange i sekundet, hvormed filteret effektivt frastøder støv og andre partikler.
Panasonics DMC-G10 kan optage 1280 x 720 HD Motion JPEG (*5) ud over QVGA, VGA og WVGA. Brugerne får HD-videooptagelser, der udnytter den store sensor og de udskiftelige objektiver fuldt ud. Der fås også en anti-vindstøjsfunktion, som holder det meste vindstøj ude.
Selv nybegyndere kan optage fantastiske film med Panasonics DMC-G10 takket være den populære iA (Intelligent Auto)-funktion (*6), som også fås til videooptagelser. Med optisk billedstabilisering (O.I.S.) reduceres håndrystelser, når du benytter kraftig zoom. Med AF Tracking-funktionen kan G10 låse motivet fast og holde det i fokus, selvom motivet bevæger sig. Ansigtsgenkendelsesfunktionen genkender automatisk et ansigt i rammen og justerer fokus, eksponering, kontrastforhold og hudfarve, så det altid fremstår optimalt. Med Intelligent Exposure kontrolleres lyset fra omgivelser hele tiden og eksponeringsindstillingen justeres alt efter omgivelserne for at kompensere for dårlige lysforhold m.v. Og med Intelligent Scene Selector skiftes automatisk mellem normal, portræt, nærbillede, landskab og Low Light-funktion alt efter situationen for at optimere den visuelle kvalitet.
G10 er også udstyret med en Film-funktion, og du kan vælge forskellige film til dine særlige farver og kontrastforhold ved videooptagelser. Du kan prøve kræfter med de mange professionelle videooptagelsesfunktioner og stillbilledefunktioner.
Panasonics DMC-G10 er kunstnerisk både i form og funktion. Det giver dig en lang række muligheder, så du enten kan fange virkelighedstro stillbilleder og skabe dine egne smukke og udtryksfulde billeder. G10 er udstyret med My Colour-funktion med i alt syv forudindstillede effekter - Expressive, Retro, Pure, Elegant, Monochrome, Dynamic Art og Silhouette – samtidig med at den tidligere Custom-funktion er bevaret, hvilket giver brugeren mulighed for manuel indstilling af farve, lysstyrke og farvemætning. Med Full-time Live View-funktionen kan brugeren se, hvordan disse indstillinger vil påvirke billederne, inden de tage, hvilket gør det lettere at fange præcist den atmosfære, der ønskes vist. For endnu mere udtalte effekter kan brugeren vælge mellem i alt ni Film-tilstande og indstille kontrastforhold, skarphed og farvemætning for hver af dem. En brugerdefineret funktion giver brugeren mulighed for at gemme sine foretrukne indstillinger i hukommelsen. G10 er også udstyret med i alt 26 scenefunktioner, herunder Peripheral Defocus-tilstand.
Eksponeringsmåleren kan vises i optagetilstanden P/A/S/M. Forholdet mellem lukkehastighed og blænde vises med en farvekodet advarsel, som varsler brugeren, når indstillingerne ikke er inden for det rette område. For nybegyndere betyder det, at det er blevet lettere at foretage de rigtige indstillinger – både visuelt og logisk – hvilket øger deres fotografiske kunnen.
Stillbilleder på Sdkort er nemme at vise på Panasonics VIERA TV med dynamisk HD-opløsning. Det eneste, brugeren skal gøre, er at sætte kortet i VIERA Image Viewer (SD-kort-slot) på sit VIERA TV eller sin DIGA Blu-ray-afspiller for at vise indholdet. Alternativt kan der benyttes et mini HDMI-kabel (ekstraudstyr) til at vise stillbilleder og videofilm, som er optaget med Panasonics DMC-G10, som er direkte tilsluttet tv’et for nem betjening via VIERA Link. Dette giver mulighed for optimal udnyttelse af kameraets afspilningsfunktioner, herunder diasvisning, hvor både stillbilleder og videooptagelser afspilles i sekvenser eller kalendervisninger m.v. Det hele styres via tv'ets fjernbetjening.
Med den medfølgende software PHOTOfunSTUDIO 5.0 er det også nemt at vise og redigere optaget indhold. Du kan vælge at uploade dine videooptagelser på YouTube eller brænde dem på en dvd og gemme dem.
Micro Four Thirds-systemet er integreret med det aktuelle Four Thirds-system for at give brugerne endnu bedre ydelse inden for systemkameraer med udskifteligt objektiv. Ud over LUMIX G-objektiver kan LUMIX DMC-G10 og LUMIX G Micro System bruge alle udskiftelige objektiver, som imødekommer Four Thirds-standarden ved hjælp af en adapter (ekstraudstyr) - DMW-MA1 – og med de populære Leica M/R-objektiver ved hjælp af DMW-MA2M eller MA3R. Dette giver brugeren adgang til ubegrænsede objektivmuligheder.
Med LUMIX G Micro System og det stigende antal objektivmuligheder, som bliver tilgængelige, er mulighederne ubegrænsede. LUMIX DMC-G10 systemkameraet giver brugeren en bred vifte af funktioner at vælge imellem, så alle optagesituationer og fotoevner imødekommes.
DMC-G10 med elegant, strømlinet design i sort kommer i handlen i Storbritannien med det nye 14-42 mm objektiv (HFS014042) fra juni 2010.
*Bemærkninger
(*1) Aktivér ansigtsgenkendelse (ON), og registrér personen i menuen på forhånd.
(*2) Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i iA-tilstand, da det afhænger af hvilket objektiv, der benyttes.
(*3) Svarer til 35 mm objektiv.
(*4) Objektiver, som ikke er kompatible med kontrast AF-funktionen, kan bruges til manuel fokusering. Der er visse funktionsbegrænsninger afhængigt af hvilket objektiv, der er monteret.
(*5) Brug et kort med SD Speed Class "Class 6" eller højere ved optagelse af video i [MOTION JPEG]. *SD Speed Class er den hastighedsstandard der benyttes til “continuous writing”.
• Film kan i visse lande optages konstant i helt op til 15 minutter.
• Kontinuerlig optagelse, der overstiger 2 GB, er ikke muligt ved JPEG-optagelse. Den resterende optagetid vises på skærmen.
(*6) Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige, da det afhænger af hvilket objektiv, der benyttes.
Bemærkninger
▪ Nogle funktioner på DMC-G10 er ikke tilgængelige afhængigt af hvilket objektiv, der benyttes.
▪ Optageforhold: 23 °C med en luftfugtighed på 50 %. LCD-skærm tændt. Brug af Panasonics SD-kort (512 MB). Brug af medfølgende batteri. Brug af medfølgende objektiv. Start optagelse 30 sekunder efter kameraet er tændt (Når den optiske billedstabilisator er indstillet i [Mode1]). Optagelse hvert 30. sekund med flash hvert sekund, der optages. Sluk kameraet efter hver 10. optagelse. Antallet af optagbare billeder falder i Auto Power LCD-tilstand eller Power LCD-tilstand. CIPA er en forkortelse for "Camera & Imaging Products Association".
▪ Four Thirds og Micro Four Thirds samt Four Thirds og Micro Four Thirds-logoerne er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Olympus Imaging Corporation i Japan, USA, EU og andre lande.
▪ Contrast AF kan benyttes til Micro Four Thirds-objektiver eller til Four Thirds-objektiver, der er kompatible med Contrast AF via adapteren DMW-MA1. Kun manuel fokus kan benyttes til visse Four Thirds-objektiver.
▪ YouTube er et varemærke tilhørende Google Inc.
▪ SDXC/SDHC hukommelseskort kan kun bruges, hvis deres logoer står skrevet på udstyret eller i betjeningsvejledningen. Det kan ikke benyttes sammen med udstyr, der kun understøtter SD-kortet.
▪ Visse funktioner fungerer muligvis ikke, hvis der benyttes andre objektiver end det medfølgende objektiv. Se Panasonics hjemmeside for seneste oplysninger.
▪ Brugen af optagelser eller udskrevet materiale, som er beskyttet med copyright, er ikke tilladt til andet end privat brug, da det ville være en overtrædelse af ejeren af ophavsrettens rettigheder.
▪ Vægt og mål er omtrentlige.
▪ Design, funktioner og specifikationer kan ændres uden forudgående varsel.