DMP-BD65

Blu-ray


Blu-ray Disc afspiller med lynhurtig start

BD65 er den nye markedsleder i mellemklassen. Hvis du vil have mulighed for trådløs opkobling nu eller senere og har en receiver med HDMI tilslutning, får du en førsteklasses Blu-ray afspiller, der leverer den samme testvindende audio- og videokvalitet som forgængeren BD 60. Men nu er den både hurtigere og mere fleksibel. Vores PHL (Panasonic Hollywood Laboratories) Reference Chroma Processor Plus er motoren i maskinen. Det er her, den unikke billedbehandling foregår og skaber grundlaget for dine storslåede filmoplevelser. Processorens store kapacitet sikrer den absolut højeste kvalitet, når det gælder hurtige bevægelser, naturlig farvegengivelse og fornem detaljeringsgrad.

Den avancerede audiosektion er udrustet med dekoder til alle de nye High Definition formater, bl.a. Dolby TrueHD og DTS-HD Master Audio Essential. Hvis afspilleren er sluttet til en receiver via HDMI, kan den gengive imponerende 7.1-kanal lyd, selv om receiveren ikke selv understøtter de nye HD formater. BD65 er udstyret med de vigtigste finesser til udnyttelse af alle Blu-ray formatets underholdnings- og netværksmuligheder. Bl.a. er afspilleren klar til WLAN. Det betyder, at du med en trådløs LAN adapter (DY-WL10, ekstra tilbehør) kan koble dig på funktionen VIERA CAST helt uden kabelbesvær. USB adapteren er forsynet med ikke færre end fire højfølsomme antenner, som sikrer en stabil opkobling og perfekt modtagelse. Det en meter lange, medfølgende USB forlængerkabel er praktisk, hvis du f.eks. foretrækker at placere antennen bag ved afspilleren.

Med VIERA CAST kan du surfe hen til YouTube, Google Picasa og andre dedikerede websites direkte fra skærm-menuen.*1 De fleste af vores seneste Blu-ray afspillere er også udrustet med BD-Live og BonusView, der kan give adgang til ekstrafunktioner som quiz-programmer og interaktive spil sammenkædet med bonusmateriale på BD-Live kompatible Blu-rayJ Discs.*2 I kraft af et SD Card slot og en USB indgang direkte på frontpanelet kan du hurtigt og enkelt vise video, som du netop har optaget i AVCHD kvalitet med dit HD videokamera (via SD slottet), eller High Definition fotografier i JPEG format fra dit digitalkamera. Og naturligvis fungerer vores Blu-ray afspillere også som CD- og DVD-afspillere i topklasse.

Med SD Card slottet på fronten bliver det nemt at vise billeder på TV-skærmen, umiddelbart efter at du har taget dem. Sæt bare SD hukommelseskortet i din Blu-ray afspiller og vis billederne som et slideshow, samtidig med at du spiller passende musik fra en CD eller en USB hukommelse. Du kan også vælge mellem tre forskellige typer billedovergange, så du får en spændende effekt til dine billedvisninger for familie og venner. Intelligent Auto Standby er en funktion, som får afspilleren til automatisk at gå i standby, når du skifter tilbage til TV-modtagelse efter at have gengivet en DVD eller Blu-ray Disc. Den energibesparende standby indstilling betyder, at afspilleren går automatisk i gang med Quick Start ON, når du tænder for TV'et. Den slukker også samtidig med TV'et og går i indstillingen Quick Start OFF ned i et energiforbrug på blot 0,2 W.

1) VIERA CAST giver adgang til et eksklusivt udvalg af websites, men gør det ikke muligt at surfe på Internet. 2) BD-ROM Profile. For at du kan bruge BD-Live funktionerne, inklusive BonusView, kræver visse Blu-ray titler, at du har et SD hukommelseskort med en fri kapacitet på 1 GB eller mere i slottet. Desuden bør du normalt have en bredbåndsforbindelse til Internet.




overview