Hovednavigation

SC-HC35

Micro system

  • En dybde på kun 6,9 cm og et praktisk beslag gør det nemt at montere systemet på væggen
  • Dynamisk og ren lyd i kraft af to passive basenheder og en udgangseffekt på 40 W
  • Motorstyret 2-vejs skydelåge til iPhone/iPod-dock eller CD
  • USB-indgang til nem tilslutning af MP3-afspillere og andre eksterne hukommelser
  • RDS-tuner og op til 45 faste stationer
  • Fås i 4 lækre farvekombinationer

Vægmonteret Micro system med fuldt integreret iPod/iPhone-dock og USB-indgang.

HC35 er et elegant Micro HiFi-system, som repræsenterer en ny måde at installere vellyd i dit hjem. I kraft af den kompakte udførelse og det medfølgende beslag kan hele systemet monteres på væggen. Bag den motorstyrede skydelåge finder du den fuldt integrerede dock. Der kan du stille din iPhone/iPod direkte i systemet, hvor den gør mest gavn – som ubegrænset musikmaskine. Vil du gengive fra andre enheder, har du en USB-port direkte på fronten, så du kan hurtigt og nemt kan få musik fra USB-hukommelser eller andre MP3-kilder.

Hvad der virkelig imponerer ved HC35 er evnen til at lyde meget større, end systemet egentlig er. Højkvalitets lyd med avanceret bambus-membran teknologi gør stemmer og dialog klarere og tydeligere. Højttalermembranerne er fremstillet af yderst stive og lette bambus-fibre, som bidrager til en fantastisk klar og ren lyd. To passive enheder (Dual Passive Radiator) neutraliserer uønskede vibrationer inde i højttaleren og leverer en fyldig baslyd trods det slanke design. Og udgangseffekten på 40 W giver dig mulighed for at fylde hele rummet med musik.

Systemet er udstyret med flere funktioner, der giver dig frihed til at justere lyden, præcis som du ønsker den: Tonereguleringer til bas/diskant, equalizer-forvalg og en D. Bass indstilling, som bidrager til dybere bas. Re-Master funktionen opskalerer lyden og forbedrer gengivelsen af MP3-numre fra både CD'er og iPod/iPhone-docken.

Radiodelen har RDS med automatisk søgning og lagring af op til 45 programmérbare forvalg, så du nemt kan finde og skifte mellem stationerne. Med timer-funktionen kan du programmere start af gengivelse eller afbrydelse, når du vil. Endelig imponerer HC35 med et meget lavt energiforbrug – kun 0,2 W i standby