Panasonic og Fédération Française de Tennis (det franske tennisforbund) styrker samarbejdet og sender direkte fra de åbne franske mesterskaber i tennis – Roland Garros – i 3D i hele Europa (undtagen Frankrig) i samarbejde med Eurosport
Panasonic, Fédération Française de Tennis (FFT) og Eurosport meddelte i dag, at de åbne franske mesterskaber i tennis, Roland Garros, vil blive sendt direkte i 3D i hele Europa (undtagen Frankrig). Efter succesen med 3D-udsendelserne fra turneringen i 2010 års i europæiske hjemmeelektronikbutikker har Panasonic og FFT fornyet og styrket deres innovative samarbejde. Seerne vil kunne se grand slam-turneringen 2011, som sendes direkte i 3D, hjemme i stuerne.
De franske åbne mesterskaber i tennis, som afholdes fra den 22. maj til den 5. juni 2011, er en af verdens mest prestigefyldte sportsbegivenheder. Takket være samarbejdet mellem Panasonic, Eurosport og FFT vil turneringen blive sendt direkte i 3D til seer i hele Europa (undtagen Frankrig). Sportsinteresserede med et 3D-kompatiblet tv kan se frem til en fantastisk oplevelse.
Eurosports 3D-udsendelser fra de franske mesterskaber vises af udvalgte operatører i Europa. Swisscom i Schweiz og Canal Digital, som er repræsenteret i Danmark, Sverige, Norge og Finland, er blot to af de operatører, som vi indtil videre har indgået aftale med.
Tennisfans, som endnu ikke har et 3D-kompatibelt tv, vil kunne se 3D-udsendelser fra den prestigefyldte begivenhed i 90 butikker i Norden. For at finde din nærmeste butik, klik her.
Laurent Abadie, talsmand og koncernchef for Panasonic Europe, siger: ”I løbet af det forgangne år er en bred vifte af 3D-teknologier blevet tilgængelige, samtidig med at der er blevet udviklet endnu mere indhold, og nye 3D-kanaler er blevet lanceret.
Det er tydeligt, at 2011 er året, hvor denne revolutionerende teknologi kommer til at slå igennem for alvor. Vi har haft et tæt samarbejde med FFT for at sikre, at så mange tennisfans som muligt får mulighed for at opleve, hvordan det er at se turneringen i 3D hjemme i stuerne.”
”For at kunne imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter 3D-programmer i høj kvalitet har Panasonic indgået tæt samarbejde med Eurosport og andre programplanlæggere verden over. De franske mesterskaber i tennis er et godt eksempel på, hvordan samarbejde kan fungere og håndtere indhold.
Vi er officielle leverandører til turneringen, hvor vi vil præsentere hele vores udbud af 3D-produkter – lige fra vores 3D-udstyr til vores sidste nye VIERA 3D-skærme. Det kommer til at blive placeret på hele turneringsområdet, så de besøgende kan få del i 3D-oplevelsen.”
Laurent-Eric Le Lay, Eurosports talsmand og VD, tilføjer, at ”Eurosport har påtaget sig at sørge for at sende de bedste oplevelser fra sportsbegivenheder. At sende fra de franske mesterskaber direkte i 3D i seernes stuer er den bedste måde at vise, hvordan kombinationen af interessant indhold og ny teknologi kan øge seeroplevelsen betydeligt. Vi er utrolig glade for vores samarbejde med Panasonic og Fédération Française de Tennis, som har gjort det muligt at vise sportsudsendelser i 3D i hele Europa.”
Michel Grach, direktør for medier og sponsorering i Fédération Française de Tennis, siger: ”Roland Garros er en af de historisk mest betydningsfulde sportsbegivenheder i verden. Vores bud på konstant innovation har til formål at give tennisfans i hele Europa en oplevelse, der mest muligt føles som selv at være her i Paris og se den fantastiske turnering. Den positive respons på vores 3D-udsendelser i butikker i fjor viser tydeligt, at 3D-teknologien virkelig genskaber den opslugende oplevelse af selv at befinde sig på tilskuerpladserne – bare på tv. Takket være vores tætte samarbejde med tekniske eksperter som Panasonic og Eurosport kan vi sende direkte fra årets turnering hjemme i seernes stuer i 3D og gøre det muligt for dem, som ikke selv kan være på stedet, at opleve denne unikke begivenhed, som var de der selv. Det giver en utrolig sportsoplevelse en helt ny dimension.”