Panasonic skyder året i gang ved at præsentere hele 14 nye 3D- og lige så mange nye LED-LCD-modeller for 2011. Desuden præsenteres VIERA Connect – en ny cloud-baseret internettjeneste, der giver adgang til eksempelvis spil, Facebook og meget mere direkte på tv’et.
Panasonic lancerer i dag sine tv-modeller for 2011, der byder på en bredere række af produkter end før (Plasma og LED-LCD i både 2D og 3D). I 2010 var 3D den største nyhed i tv-branchen, og Panasonic forventer, at den tendens vil fortsætte og stige i løbet af 2011, hvor 3D er integreret i størstedelen af de nye modeller. Den prisbelønnede NeoPlasma-teknologi og Panasonics IPS Alpha-paneler til LCD har gjort årets Viera-sortiment skarpere.
Derudover lancerer Panasonic VIERA Connect, som er en ny cloud-baseret internettjeneste, der giver adgang til en række spændende nye funktioner i de nye og slankere tv.
I år lancerer Panasonic 3 serier af plasma-tv med 3D: • VT30 • G30 • ST32
Panasonics nye NeoPlasma-modeller er enormt præcise til at gengive 3D på grund af 600Hz og en responstid på kun 0,001ms, der gør, at den mindste bevægelse gengives uden slør. 3D-gengivelsen forbedres også af den nye og hurtigt reagerende fosfor, der mindsker dobbeltkonturer (crosstalk).
Panasonics 3D-briller med Active Shutter-teknologi synkroniserer med NeoPlasma-modellerne, som takket være Full HD-opløsning og tydelig separering af de to billeder (et til hvert øje) giver bedst mulige billedkvalitet i 3D.
Teknologien Infinite Black Pro (alle modellerne) giver utroligt dybt sort og en flot detaljerigdom i mørke scener. Kontrastforholdet er i topmodellen VT30 forbedret yderligere med High Contrast Filter Pro, men kontrasten er også god med High Contrast Filter, der sidder i GT30 og ST32. For yderligere oplysninger om de enkelte produkter, se venligst specifikationerne i bunden af denne pressemeddelelse.
I år lancerer Panasonic en ny serie af LED-LCD: • DT30
Den nye model er udstyret med IPS Alpha-paneler, der giver en utrolig hurtig responstid og et lavt energiniveau. I de nye paneler er dobbeltkonturer stort set væk, og de har et sort-niveau, der kan sammenlignes med det fra plasma-panelerne – selv når det gælder 3D-billeder i Full-HD.
Med den nye teknologi Advanced Pre-Charged Driving kan panelerne scanne billeder på 2ms, det er faktisk den hurtigste i branchen og dobbelt så hurtigt som tidligere modeller fra Panasonic.
Udbuddet af bredbåndsforbindelser er ekspanderet på markedet over det meste af verden, og det gør, at internet-tv (IPTV) bliver sjovere og sjovere. Derfor lancerer Panasonic en ny tjeneste med forbedrede internettjenester i deres tv: VIERA Connect. VIERA Connect er indbygget i 23 af forårets nye modeller, fra 19” til 65”.
Med VIERA Connect er det eksempelvis muligt at nyde disse services på tv’et: • Spil: Black jack, Chess, Mahjon Fruits, Poker, Hjerterfri, Main Sweeper og Number place (de er gratis) • Musik og video: Iplex, ustream, SHOUTcast, YouTube, acetrax, Q-tom og Dailymotion • Social networking og underholdning: Facebook, Picasa, Skype, Twitter, Allocine og CineTrailer.TV.
Med funktionen Viera Image Viewer kan du indsætte et SD-kort direkte i dit tv og se dine ferie-billeder på tv’et. Derudover er det muligt at optage dit favoritprogram på et SD-kort eller ved at tilkoble en USB-harddisk – og endda optage i HD-kvalitet.