» » » Ventetiden er ovre - AVATAR i 3D endelig på Blu-ray

Ventetiden er ovre - AVATAR i 3D endelig på Blu-ray

Panasonic har sammen med Twentieth Century Fox Home Entertainment indgået en global aftale og kan nu eksklusivt tilbyde 3D-versionen af AVATAR på Blu-ray ved køb af et Panasonic 3D-produkt.

København, d. 1. november, 2010. Fra og med i dag kan man som forbruger få adgang til 3D-versionen af Blu-ray-filmen AVATAR. Aftalen med Twentieth Century Fox Home Entertainment gør det muligt for Panasonic som eneste aktør i verden at kunne tilbyde 3D-versionen af filmen på Blu-ray.

Den Oscarbelønnede film AVATAR har slået alle rekorder for antal solgte billetter i biograferne og har samtidig markeret en milepæl inden for 3D-udviklingen. Det tog instruktøren James Cameron 14 år at planlægge den storslåede actionfilm og 40 år at skabe 3D-produktionen. AVATAR har overtaget billetrekorden fra Titanic - en film som Cameron også var instruktør af.



Hvordan man får fingre i filmen

3D-versionen af AVATAR kan ikke købes separat, men bliver tilbudt sammen med Panasonics forskellige 3D produkter såsom 3D-tv, 3D-Blu-ray-afspillere og 3D-hjemmebiografsystemer.

Når du køber nogle af følgende produkter, får du Avatar 3D på Blu-ray

GT20 Full HD 3D Plasma TV

Full HD 3D Blu-ray-afspiller

Full-HD 3D-hjemmebio

Full-HD 3D soundbar

Hovednavigation