» » EICTA

Miljø

EICTA om tv-apparaters energiforbrug

Vigtig præcisering på foranledning af den europæiske elektronikindustri.

I løbet af den seneste tid har medierne hævdet, at salg af plasma-tv-apparater måske snart vil blive forbudt af energieffektivitetsmæssige årsager. Disse påstande er ikke korrekte.

I henhold til et nyt EU-direktiv kan en teknologi som plasma ikke forbydes, så længe tv-apparater (som anvender denne teknologi) opfylder kravene til energieffektivitet.

EU og dets medlemslande er p.t. ved at udarbejde nye regler for at garantere øget energieffektivitet i forhold til tv-apparater, uanset teknologisk løsning, det være sig både plasma, LCD, CRT m.v.

Alle producenter vil være tvunget til at overholde disse nye minimumskrav til energieffektivitet for fortsat at kunne producere, importere og sælge tv-apparater på det europæiske marked. De nye regler forventes at træde i kraft i løbet af andet halvår 2009. Efter en overgangsperiode forventes produkterne at opfylde kravene i løbet af andet halvår 2010.

Det er vigtigt at forstå, at alle relevante teknologier, dvs. plasma-, LCD- og CRT-apparater, bruger energi på forskellig måde. Inden for branchen har man dog udarbejdet ensartede standarder, som omfatter alle teknologier, og som gør det muligt for forbrugerne at foretage sammenligninger.

Sammenfattende har både LCD- og plasmateknologien gjort store fremskridt i løbet af de seneste år, hvad gælder energiforbrug. Ved den seneste elektronikmesse, Consumer Electronics Show, i Las Vegas præsenterede mange producenter nuværende og fremtidige løsninger, der viser branchens fortsatte interesse i forbedre energiforbruget, uanset bagvedliggende teknologi.

"Der er stor forskel på, hvordan de forskellige teknologier fungerer, når det gælder energiforbrug. En LCD-skærm har f.eks. konstant baggrundsbelysning og forbruger derfor maksimal energi hele tiden, medens energiforbruget ved plasma varierer alt efter, hvad man ser på. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne ser på energiforbruget baseret på det gennemsnitligt forbrug ved normal visning for at få så retvisende et billede af det faktiske energiforbrug som muligt, og at men ikke ser på maksimumværdien. Hos Panasonic arbejder vi i høj grad på at tænke miljøet ind og reducere energiforbruget i relation til vores produkter. I forbindelse med vores produkter fra 2009 har vi f.eks. reduceret energiforbruget med helt op til 50 % på vores plasma-skærme, og en uafhængig test af 32" LCD-skærme, foretaget af energimyndighederne, viste, at Panasonics LCD-skærme brugte mindst energi af alle de 32” tv-apparater, der blev testet, hvilket vi naturligvis er meget stolte af," siger Olivia Enquist, Nordisk Produktchef TV, Panasonic Nordic AB.

Om EICTA:
EICTA blev grundlagt i 1999 og er den europæiske brancheorganisation for it og telekommunikation, der blandt andet tæller store og små virksomheder inden for brancher som it, kommunikationsteknologi og forbrugerelektronik. EICTA består af 61 større multinationale virksomheder og 39 nationale virksomheder fra 28 lande i Europa. EICTA repræsenterer over 10.000 virksomheder fra hele Europa med over 2 mio. ansatte og en omsætning på mere end 1.000 mia. euro.

Hovednavigation