Ligesom med DVD er der et antal Blu-ray Disc standarder, bl.a. Read Only (kun gengivelse) BD-ROM, Recordable (indspilbar) BD-R og Rewritable (genskrivbar) BD-RE. Den allervigtigste egenskab ved Blu-ray er den store datalagringskapacitet på 25 GB* pr. lag på én side. Det betyder, at du kan gemme mange timers indhold, bl.a. film med HD opløsning og højkvalitets audio med tabsfri kompression. Blu-ray Discs kan også fås med avancerede interaktive funktioner, som er baseret på Java. Blu-ray Java discs kan give dig nye videooplevelser, som ikke er mulige med konventionelle videomedier.
Opbygningen af en Blu-ray Disc
En Blu-ray Disc er en optisk disc med de samme dimensioner som en DVD eller CD disc: 12 cm i diameter og 1,2 mm tyk. Ved brug af en kombination af en blåviolet laser med en bølgelængde på 405 nm, som er kortere end med den røde laser, der anvendes til DVD, og et kompakt optisk system med en blændeåbning på 0,85 frembringer Blu-ray laseren et punkt, som er ca. 5 gange mindre end ved DVD. I kraft af disse teknologier kan en Blu-ray Disc med ét lag rumme fem gange flere data end en DVD.
1. Én Single-Layer disc svarer til 5 DVD'er i datakapacitet
En Blu-Ray Disc har en datalagringskapacitet på 25 GB i et enkelt lag og 50 GB i to lag, fordi den arbejder med en blåviolet laser med kortere bølgelængde og et kompakt optisk system, som kan læse mere tætpakkede data. Når et system med endnu flere lag bliver tilgængeligt i fremtiden, kan lagringskapaciteten øges til 100 GB, 200 GB eller endnu mere. En enkelt Blu-Ray Video disc kan lagre en enorm mængde data, så brugerne kan nyde mange timers High Definition videoindhold og højkvalitets surround-lyd, der ikke har kunnet være på tidligere medier.
2. Video med HD billedkvalitet
Foruden MPEG-2 formatet, som er udviklet til DVD-Video, bygger Blu-ray Disc standarden på video-codecs som MPEG-4 AVC og VC.1, der kan levere end høj billedkvalitet, samtidig med at der foretages en kraftig kompression. Dataoverførselshastigheden er op til 48 Mbps, hvad der er omkring tre gange hurtigere end med DVD. I fremtiden kan der ventes en yderligere forøgelse af hastigheden. Disse teknologier giver mulighed for lang spilletid i forbindelse med indhold med High Definition billedkvalitet.
3. Højkvalitets surround-lyd
En Blu-ray Disc kan understøtte avancerede surround-lydformater som Dolby Digital Plus, Dolby TrueHD og DTS-HD Master Audio. Når en Blu-ray Disc afspiller forbindes til et AV-system med et HDMI kabel, kan multi-kanal audiodata overføres i Linear PCM format. Dette gør det muligt at gengive højkvalitets 7.1-kanal surround-lyd med hver enkelt kanal i DVD-Audio kvalitet. På den måde kan du få en surround-lydoplevelse på samme kvalitetsniveau som de originale studieoptagelser.
4. Blu-ray Java med spændende interaktive funktioner
En Blu-ray Disc kan komme med udvidet funktionalitet baseret på Java teknologi. Sådan en Blu-ray Java Disc kan have forskellige interaktive funktioner. F.eks. kan den være programmeret til at vise en pop-up menu under gengivelse af en Blu-ray Disc og aktivere en ordsøgning. Med sådanne ubegrænsede muligheder kan Blu-ray Java levere interaktive oplevelser, som simpelthen ikke kan realiseres med almindelig AV-software.
(Java og alle Java baserede varemærker og logoer er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Sun Microsystems, Inc. i USA og andre lande.)
5. Omfattende understøttelse af både hardware og software
Blu-ray Disc specifikationerne er overordnet blevet fastlagt af verdens ledende elektronik-, computer- og spilproducenter, heriblandt Panasonic. Disse virksomheder har støttet Blu-ray formatet ved at introducere et bredt udvalg af hardware. Samtlige filmselskaber af betydning har tilsluttet sig Blu-ray, og et stort sortiment af Blu-ray titler er allerede i handelen.