Lanceringen af Panasonic's nye videokameraer er et af årets højdepunkter for alle filminteresserede. I år kommer der hele seks nye modeller, og opgraderingerne er mere omfattende end normalt – ikke mindst når det gælder den avancerede X-serie, som har fået masser af ny teknologi fra den professionelle verden.
HC-X900 och HC-X800
Helt i top er den eksklusive X-serie, hvor modellerne X900 og X800 tager over fra de tidligere SD900 og SD800. Men egentlig er det ikke meget, de har arvet fra deres forgængere. Billedsystemet 3MOS Pro er helt nyt og medfører store ændringer gennem hele kameraet.
Det allerede roste F1.5 Leica Dicomar-objektiv er blevet opgraderet med avanceret Nano-coating, som effektivt eliminerer skygger og reflekser.
Billedprocessoren Crystal Engine Pro II er lynhurtig, og det skal den også være for at håndtere den gigantiske pixelstrøm – op til fire gange så meget information som almindelig Full HD fra den nye avancerede 3MOS-sensor. Dette er desuden nøglen til den helt enestående farvemætning og detaljeringsgrad. Selv i meget svag belysning kan 3MOS Pro-systemet levere en lys, klar gengivelse med hele 40 % lavere billedstøj end forgængerne.
Den optiske billedstabilisering er blevet opdateret og reducerer rystelsesuskarphed til et minimum gennem hele området fra vidvinkel til den kraftfulde zoom. HYBRID O.I.S.+ er navnet på systemet, som ydermere kompenserer for bevægelser, som opstår, når du går og filmer samtidig.
De store forskelle mellem X900 og X800 består i, at den finere model har en rigtigt stor LCD-skærm på 3,5" plus en superfin søger med 230.000 pixel. Den kan også optage 5.1-lyd, har tilslutninger for mikrofon og hovedtelefon samt en tilbehørssko. Desuden er X900 udstyret med en manuel ring med en række andre spændende og for mange vigtige funktioner.
HC-V700
Det nye V700 har et højkvalitets F1.8 Leica Dicomar-objektiv med en vidvinkel på hele 28 mm, som i kombination med den følsomme og intelligente FSI-sensor gør det muligt for kameraet at filme med fantastiske resultater – også indendørs og i svagt lys. V700 er i øvrigt et meget kompetent videokamera positioneret mellem X-serien og de lidt enklere modeller. Ikke mindst zoomobjektivet imponerer med op til 46 x i Intelligent Zoom-indstilling. V700 har også indgang for ekstern mikrofon og er udstyret med en tilbehørssko, hvad mange sætter pris på.
Noget, som X900, X800 og V700 har til fælles, er evnen til at optage 3D blot ved at montere en 3D-forsatslinse (ekstra tilbehør). Det nye AVCHD 3D-format gør det nemt at gengive filmene derhjemme på kompatible skærme og Blu-ray afspillere.
HC-V500
Det nye V500 er en avanceret mellemklassemodel, som blandt andet er udstyret med et zoomobjektiv, der præsterer 50 x i Intelligent Zoom-indstilling. I kraft af den fremragende billedstabilisering med HYBRID O.I.S.+ udfordrer det alle i sin kategori. V500 kommer også i en version med indbygget flash-hukommelse på 16 GB og hedder så V500M.
V500 vil kunne købes i farverne sort og rød.
HC-V100
Et fantastisk let og kompakt videokamera, som nemt kan være i en lille taske eller en jakkelomme. Batterikapaciteten på op til 165 minutter gør det også fleksibelt og nemt at have med på rejse.
V100 fremstilles i en hvid og en sort version.
HC-V10
Selv den mindste og enkleste model i sortimentet overrasker med både ydeevne og finesser som f.eks. HD i MP4-format og hele 63 x optisk zoom.
V10 bliver lanceret i sort og rød.
Kameraerne vil være ude i butikkerne i marts.