Tablet-pc'en på 10" leverer den robusthed, sikkerhed, kommunikation og de arbejdsredskaber, som kræves af mobile erhverv og myndighedsbrugere. En slidstærk tablet på 7" er planlagt til lancering i andet halvår af 2012.
København, 8. november 2011 – Panasonic Computer Products Europe, Europas førende virksomhed inden for robuste mobile computerenheder, løfter i dag sløret for Toughpad FZ-A1, der er den første i Toughpad-serien af professionelle tablet-pc'er med Android.
Toughpad FZ-A1 på ti tommer er ideel til yderst mobilt arbejde under krævende forhold som f.eks. i luftfarts-, bygge- og anlægsindustrien, arbejde "i marken" eller offentlig sikkerhed. Serien vil blive understøttet af et øko-system, der omfatter en bred vifte af arbejdstilbehør, f.eks. montering i køretøjer og ergonomiske, håndfri hylstre. Panasonic og vores partnere kan også levere professionelle serviceydelser såsom projektstyring, billeddannelse og sammensætning af sæt.
Panasonic lancerer en tablet-pc på 7" til Toughpad-serien i andet halvår af 2012.
"Forbrugerne har haft glæde af tablet-enheder i flere år nu, mens de stort set ikke har været anvendt på arbejdspladserne på grund af grundlæggende designbegrænsninger. Nu kan erhvervs- og industribrugere også drage fordel af tablet-enhedernes brugervenlighed og bærbarhed. Toughpad samler alle de erfaringer, vi har fået med Toughbook og robuste computerenheder siden 1996, i tablet-enheder, der er udviklet til arbejdspladsen," udtaler Hiroaki Sakamoto, adm. direktør for Panasonic Computer Products Europe.
Hvordan skiller Toughpad sig ud?
Panasonics Toughpads er fra første færd udviklet som en serie af professionelle enheder til arbejdsbrug. De er meget forskellige fra forbuger-tablet-pc’er.
Robusthed og holdbarhed
Den nye Toughpad-serie er udviklet til at opfylde de samme holdbarhedsstandarder som Panasonics Toughbooks produkserie af bærbare computere. Toughpad FZ-A1 har en MIL-STD-810G-klassificering for fald på 120 cm og en IP65 for indtrængningsbeskyttelse-klassificering for modstandsdygtighed over for støv og vand. Toughpad FZ-A1 er også godkendt til brug ved ekstreme temperaturer. Dette sikrer, at den kan bruges pålideligt under næsten alle forhold.
Virksomhedssikkerhed
Processorenheden i Toughpad FZ-A1 omfatter en dedikeret, misbrugssikker sikkerhedsprocessor, hvilket frigør kerneprocessoren til andre opgaver. Sikkerhedsprocessorkernen håndterer software- og datakryptering, udvidet VPN, godkendelse, sikker opstart og enhedsstyring. Denne øgede enhedssikkerhed betyder, at System-on-a-Chip-familen af Toughpads vil være i overensstemmelse med FIPS 140-2 niveau 2.
Konnektivitet
Toughpad FZ-A1 har som standard Bluetooth® v2.1 + EDR, 802.11a/b/g/n Wi-Fi, GPS og valgfrit mobilt 3G-bredbånd med download-hastigheder på op til 21 Mb/s.
Skærmteknologi
Toughpad FZ-A1 har en kapacitiv, multi-touch-skærm på 10" med høj lysstyrke. Skærmen kan ses i dagslys, da den har anti-genskinsbelægning. Mobile medarbejdere inden for f.eks. forsyningskædelogistik, forsyningsværker samt militærpersonel kan hermed nemt se vigtige data og betjene enheden, selv i dagslys.
Dataindsamling
Toughpad FZ-A1 omfatter en aktiv tegneplade, der registrerer tryk, retning og hastighed med underskriften, så underskrivelse af et dokument har større juridisk vægt. Pennen til tegnepladen kræver ikke batteri, hvilket reducerer vedligeholdelse af enheden og de totale ejerskabsomkostninger.
Arbejd hele dagen med et udskifteligt batteri
Med Toughpad FZ-A1 kan du arbejde 10 timer om dagen. Batteriet kan udskiftes, hvilket sikrer at batteriet kan opgraderes midt i dets levetid (Panasonic anbefaler at batteriet udskiftes af it-supportteamet).
Øko-system af tilbehør og periferienheder
Da Toughpads kommer fra verdens førende producent af robuste, mobile computerenheder, har de allerede et forspring mht. arbejdstilbehør fra vores øko-system af partnere. Det omfatter:
• Ergonomiske hylstre og tasker, så enheden kan betjenes med én hånd og anvendes hele dagen.
• Robuste strømforsyninger.
• Opladere med flere pladser, så mange Toughpads kan oplades samtidigt mellem skift.
• Løsninger til montering i køretøjer.
• Skrivebordsholdere.
Serviceydelser
Panasonic tilbyder Toughpad-kunder en lang række professionelle serviceydelser, inkl. projektstyring, billeddannelse og sammensætning af sæt.
Du kan finde flere oplysninger på www.toughbook.eu