Presse

Hovednavigation

Første bluray-afspiller med BD-Live funktion fra Panasonic er nu på markedet

Panasonics seneste Blu-ray-afspiller BD50 introduceres her i juni. Afspilleren understøtter BD-live, der giver mulighed for at downloade ekstramateriale og interaktivt materiale via internettet. Derudover understøtter afspilleren FSP (Final Standard Profile), der gør det muligt at afspille helt nye typer ekstramateriale.

BD-live kobler Blu-ray op til internettet
Udover FSP understøtter BD50 også den innovative BD-Live funktion, der betyder, at afspilleren kan kobles til internettet og her hente forskellig data såsom billeder og undertekster. Med funktionen bliver det også muligt at deltage i de quizzes og interaktive multi-player spil, som er koblet til bonusmaterialet på de forskellige Blu-ray discs.

Billedkvalitet, som man oplever den i biografen
På billedsiden sørger Panasonics unikke UniPhier chip for en overlegen billedkvalitet med skarpe detaljer og hurtig billedopdatering i Full HD-opløsning på 1920 x 1080 billedpunkter. Blu-ray-afspilleren har HDMI V.1.3. udgang, som er ’Deep Color’ kompatibel og tilbyder 12-bit og 4096-trin graderinger. Afspilningen foregår med 1080/24p, der giver de 24 billeder i sekundet, man oplever, når man ser en film i biografen.

Blu-ray med suveræn Dolby TrueHD- og DTS-HD-lyd Afspilleren er udstyret med en række teknologier, der forbedrer lyden og kompenserer for datatab i kompressionsfasen, hvilket skaber en fyldigere og mere realistisk lyd, som er identisk med den originale film. Udover at forbedre billede og lyd betyder UniPhier-teknologien også, at strømforbruget i den nye afspiller er lavere end i tidligere modeller, og at størrelsen på afspilleren er reduceret, så den matcher det slanke design, man kender fra dvd-afspillere.

Fuld integration med hjemmets øvrige produkter
For at sikre integrationen mellem andre af hjemmets digitale produkter har Panasonic udstyret BD50 med en SD-kortlæser og VIERA LINK-teknologien. Med SD-kortlæseren kan man nemt tage hukommelseskortet fra et videokamera eller et digitalt kamera, der filmer i høj opløsning og indsætte det direkte i Blu-ray-afspilleren og derved få fuld udnyttelse af afspillernes fantastiske billedkvalitet. Integrationen mellem produkterne sker nemt via Panasonics Viera Link-teknologi, der gør det muligt at styre både tv, Blue-ray-afspiller og videokamera med én knap på tv’ets fjernbetjening.

Med understøttelse af FSP bliver det muligt at afspille PIP (Picture In Picture) ekstramateriale, såsom:

• Udvidet kommentarspor: Instruktøren står direkte foran skærmen og forklarer og kommenterer ved at pege på skuespillerne og kulisserne imens.
• Backstage Pass Function: Fjernbetjeningen kan bruges til at aktivere felter, der er koblet til forskellige personer og lokationer i filmen, som man gerne vil have flere baggrundsinformationer om.
• Peek behind the Animation: Tegneseriefans har mulighed for sideløbende med handlingen at se skuespillerne, mens de lægger stemme til animationsfigurerne.
• Audio mixing: Denne funktion giver seeren mulighed for at vælge niveauet mellem lydsporene på de to skærmvinduer.

* indholdet på Blu-ray-skiverne bestemmes af, hvad producenterne af filmene vælger at lægge ind.

04-09-2008

Første bluray-afspiller med BD-Live funktion fra Panasonic er nu på markedet

Quick links

Produkter relateret til artiklen

Artikler relateret til artiklen